Menu

Sejr til U13 Pigerne i forårets sidste kamp💪🏻

image
Thomas Kilde Jakobsen
07. juni 2021 kl. 16:24
U13 Pigerne slutter turneringen af med sejr og en stærk debut.

Onsdag aften var Sorø Frejas U13 piger på besøg hos AIK Strøby.

Holdet havde vundet den første kamp 9-1 på hjemmebane. Så til denne kamp havde vi lokket vores nystartede Caroline med.

AIK Strøby pressede os noget mere i første halvleg end vi nok havde regnet med og bringer sig foran 1-0. Stor cadeau til de sort/gul stribede for at levere og gøre os usikre på vores ting.

Men som også resultatet fra den første kamp afslører så har vi et gear mere end de har, og det bliver der skiftet til efter en kuriøs detalje hvor vores anfører Lea sender et indlæg afsted, men det piler afsted mod mål, bag om spillere der er på vej indad, og målmanden opdager det for sent. Derefter stod der Sorø Freja på mange ting i kampen.

Strøby giver dog ikke op uden kamp, og selvom vi er foran ved halvleg. Så spiller de faktisk en fin 2. halvleg, hvor vi i perioder står nede ved eget mål og afviser. Det gør vi så godt at Strøby ikke scorer flere, men Emily kan i modsatte ende færdiggøre sit hattrick og nystartede Isabella lykkes også med at sætte sit allerførste mål i kassen.

Der var som sagt også debut til Caroline. Hun faldt godt ind i krigen på midtbanen og imponerede hendes holdkammerater så meget at hun fik alle stemmerne og blev kampens spiller. Det var imponerende.

Hvis man sidder derude og gerne vil starte til fodbold, så er Isabella og Caroline et meget godt bevis på at det kan man altså godt 🙂

Næste store udfordring for U13 pigerne er skiftet til 11-mands efter sommer, så vi har allerede budt et par hold op til dans i løbet af juni, blandt andet Strøbys U14 piger der var ude og scoute kampen og lovede os god modstand i vores første forsøg på den store bane. De har lige selv været turen igennem og lært hvordan man gør, så vi kan også lære meget af dem.

Det glæder vi os til.

På billedet er det netop Caroline der er igang med at duellere med Strøbys midtbanespillere
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trakfifmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk