Menu

Første kamp for serie 6 i sommerBOLD

image
Martin Aaby
21. juni 2020 kl. 19:07
Idag var en god dag.
I dag tog Sorø Freja’s serie 6 hold hul på DBU’s Sommerbold turnering da Korsør IF 2018 gæstede Sorø Stadion.
Korsør IF 2018 var en del yngre end Sorø Freja mandskabet - ja faktisk kunne de fleste på Freja-holdet, hvis de havde været en anelse mere udadvendte, være far til drengene på Korsør-holdet.
Korsør IF 2018 kommer bedst fra start og med lyn og torden bliver første kasse sat ind... et iskoldt huk ind bag en prisgivet Freja-målmand.. Og ikke lang tid derefter er det 2. og 3. mål også sat ind - her lignede vi ganske enkelt mere end del af tilskuerne end fodboldspillerne på banen.
Nede med 3, hanker de rutinerede kræfter på Sorø-mandskabet op i dem selv og får stabiliseret gelederne og efterhånden får vi arbejdet os ind kampen. Med et rødt kort til Korsørs midterforsvar efter en hævnakt og lidt gule kort hist og pist formåede Freja-tropperne at komme helt tilbage i kampen.
I anden halvvej trak Korsør-mandskabet sig tilbage på banen og vi kunne køre bolden rundt i egne rækker efter behag - et tempo der passede Freja-lungerne udemærket.
Med Freja-briller på ville et enkelt point ikke have været uretfærdigt på nogen måde. 
Slutresultatet bliver 4-5 til Korsør IF 2018 - bortset fra det, alt i alt en god kamp med god tænding og masser af fysiske dueller.
Kampens spiller for Sorø Freja bliver fuldt fortjent Daniel Panton. 
Næste kamp er mod Ruds Vedby på onsdag kl. 19.00 i Ruds Vedby.
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trakfifmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.