Menu

“Grøn-bluse-komplekset” overtaget af serie 6 🙄

image Duddi i aktion 👌🏻
Martin Aaby
23. september 2020 kl. 21:10
Midtugekampen mod Kværkeby blev til endnu et nederlag til Sorø Freja til et af de grønblusede hold..
Om det var flytningen af kamptidspunktet fra det normale, ved kirketid søndag formiddag, er ikke til at sige - men fakta er, at det var op af bakke 🏔 i aftenens kamp mod Kværkeby.

På en lun onsdag aften var Sorø Frejas serie 6 hold taget turen til kunstgræsbanen i Ringsted for at spille midtugekamp mod Kværkeby.

Kværkeby så fit ud i forhold til de hvidblusede, men det betød ikke, at vi ikke kunne være med. 

Kværkeby kommer desværre foran 1-0 på en assist af Freja-målmanden midt i første halvvej - det var selvsagt ikke en del af taktikken. Ufortrødent fortsatte Freja-drengene og kommer flot på 1-1 ved Younes. Tilbage i kampen og alt synes åbent.

Med en reducering til 10 mand i 10 minutter op mod pausen og kort efter en reducering igen, ja så var der ekstra pres i gelederne. Flere småskavanker begyndte også at vise sig og det betød en del omrokeringer på banen.

Kværkeby fik sat en god håndfuld mål ind bag Sorø-målmanden hvilket betød at de kunne trække sig sejrrigt fra opgøret på en dag hvor sammenhængen manglede i sidste del af kampen hvor trætheden meldte sig.

Kampens spiller afstemningen blev et tæt løb mellem Daniel Tristan og Brian Dahlin. Tristan fik den ærefulde titel og dermed retten til at fylde flamingo-kassen til næste kamp.

Mange spillere er klar for serie 6 og der er fortsat en rigtig god stemning på holdet trods et par nederlag - og det er trods alt det vigtigste.
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trakfifmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk