Velfortjent sejr til U15 drengene 💪🏻🤩
Efter en uges pause plus det løse var det igen tid for U15 drengene til at komme i kamp igen. Den har gang stod den for første gang i sæsonen på en hjemmebanekamp, hvor der blev taget imod HG. En kamp i mellem nr. 2 og 3 i rækken, hvilket også skulle resultere i en tæt og intens kamp.
Vi kommer ud som lyn og torden, hvor vi allerede efter 2 minutter har en god chance til vores hvide Onuachu, Otto, som HG’s keeper dog får afværget. Men ikke meget længere end at Nor opsnapper den på kanten af feltet og trækker et frispark. Et frispark som Nor får sendt nydeligt afsted mod HG’s mål, men igen står der en målmand i vejen. Hvem har også bestemt at vi spiller med målmænd?
I det 12. minut forsætter vi vores solide pres mod HG’s mål. Den her gang udnytter vi at HG tilsynladende slet ikke har lagt mærke til at Freddie aka Radošević er blevet sendt ud af dommeren, for at smide hans ur af hos trænerteamet. Freddie bliver sat ind igen til en kæmpe overraskelse for HG’s forsvar hvorfor han kan blive spillet helt fri til en friløber. En friløber hvor vores egen Radošević, måske lidt for uselvisk, spiller Masi fri som sparker på overlæggeren.
Men den gode start skulle også føre til et velfortjent mål efter 21 min. Vi har et frispark på egen banehalvdel, som El Capitano, Lasse, stepper op for at tag. Et frispark som bliver taget i samme øjeblik som Matty Mourinho Westergren siger, “Hvorfor sparker vi langt på sådan et frispark?”. Heldigvis er Mourinho gået på pension og ser til som træner, for El Capitano smækker den afsted mod den hvide Onuachu, som helt alene med keeperen kan runde ham og sætte den ind i et tomt mål.
Den hvide Onuachu er på spil igen i det 27. min hvor han denne gang går mod baglinjen og spiller et perfekt cutback til en helt fri Masi. Det skal man ikke lade Masi være, hvilket han beviser ved at sætte den sikkert ind bag HG’s keeper.
Resten af halvlegen forsætter vores overtag og selvom vi har en masse chancer får vi ikke udnyttet dem. 2-0 i pausen. Chancer som skulle vise sig at være domme ikke at få udnyttet og afgjort kampen.
HG kommer nemlig bedst ud i 2. halvleg, hvor de får udnyttet at vores bagkæde kommer lidt for langt frem hvorefter en dyb bold kan føre til en basse for HG i det 40. minut. Men måske det egentlig var godt at vi fik indkasseret et mål, for efterfølgende var det som om at vi vågnede op til dans igen.
10 minutter senere er det nemlig den hvide Onuachu, som i dag måske nærmere har været en Pep Biel, der dukker op og igen kommer til baglinje efter at have sat et par HG, som åbenbart ville op og se den nye stadionkiosk men den er satme også flot, så kan man egentlig bebrejde dem?. Nå men vores eget mix i mellem Onuachu og Pep Biel kommer til baglinjen og får sat vores ellers normale målmand, Marcus, op som sikkert sætter den ind. 3-1.
Så skulle man ellers tro at vi sikkert ville køre den hjem men i det 66. minut opsnapper samme HG spiller som ved det første mål en tværbold, som straks bliver straffet. Efterfølgende bølger kampen lidt frem og tilbage indtil overtiden, hvor Otto ikke gider mere og simpelthen sætter hele HG’s forsvar for derefter at sætte det sidste søm i kisten. 4-2 som også bliver slutresultatet i en meget velspillet kamp fra Sorø’s side, hvor vi dog gerne skulle have lukket kampen lidt tidligere. Men alt i alt en rigtig god indsats med meget løbevilje og hvor aftaler blev overholdt til punkt og prikke. Nydeligt!
Kampens spiller var et tæt løb i mellem flere spillere men til sidst var det vores ankermand, Freddie aka Radošević, som løb med den store hæder som kampens spiller.
Til sidst skal der lyde en stor tak til alle som kom ud og støttede drengene, så vi kan opnå den velkendte hjemmebanefordel
Næste kamp for holdet er torsdag d. 12 maj klokken 18:30 hvor Holmegaard GB skal prøve kræfter med vores fort på Ringstedvej.